Come work with us
Head of Planning
Horsens
Er du passioneret af optimering og at drive planlægningsprocesser? Har du erfaring inden for supply chain management, med S&OP-processer og planlægningssystemer? Motiveres du af at arbejde på tværs af afdelinger og har lysten til at blive en del af en dynamisk virksomhed i stor udvikling? Så er det dig, vi leder efter.
Bliv en del af en førende dansk sengeproducent
European House of Beds er en førende dansk sengeproducent grundlagt i Horsens i 2008. Vi producerer i dag en bred vifte af private label sengekoncepter til de største skandinaviske møbelkoncerner, sengespecialister og selvstændige forhandlere, og markedsfører desuden en række af vores egne mærker. Vores sortiment er dynamisk, og vi udvikler konstant nye og innovative produkter. Vores kollektion består af kvalitetsprodukter inden for boxmadrasser, justerbare senge, continentalsenge, topmadras, gavle, opbevaringssystemer og tilbehør.
Med vores fokus på innovation og bæredygtighed er vi nu på udkig efter en dygtig Head of Planning til at styrke vores produktionsteam.
Med direkte reference til vores Operations Manager bliver du en del af et ambitiøst team, der er ansvarlig for produktionen af senge til mere end 400 forhandlere i Skandinavien og Nordeuropa. Vi arbejder målrettet på effektivisering, optimering og høj kvalitet af vores leverancer til alle vores kunder. Du vil herunder blive ansvarlig for et mindre team.
Som Head of Planning vil dine ansvarsområder bl.a. dække over:
- Sikre en harmonisk balance mellem vores drift-kapacitet på tværs af forsyningskæden og salgsprognoser.
- Skabe overblik over mellem- og langsigtede planlægningsbehov samt udvikle grovplaner, der kan hjælpe os med at opnå vores strategiske mål.
- Overordnet ansvar for Planlægningsafdelingen herunder planlægningsparametre, prioritering, fordeling og vedligeholdelse af en stabil plan, der lever op til vores kunders forventninger.
- Kontinuerlig optimering af vores processer og arbejdsgange.
- Ansvaret for vores S&OP (Sales and Operations Planning) proces og konsekvensberegne hele vores supply chain ud fra budgetter og prognoser.
- Ansvar for at sikre salgsprognoser i samarbejde med Salgsafdelingen.
- Udføre kalkulationer for at sikre On Time In Full (OTIF) leverancer ved at fastlægge minimumslagerniveauer.
- Rapportere afvigelser i forhold til salgsprognose og tage nødvendige skridt til at korrigere dem.
- Drive planlægningsmøder og sikre, at relevante interessenter er informeret om planlægningsstatus og fremdrift.
Vi forventer, at du har:
- Relevant kandidatgrad eller tilsvarende erfaring inden for planlægning og supply chain management.
- Erfaring med S&OP-processer og planlægningssystemer.
- Stærke analytiske og problemløsende færdigheder.
- God kommunikationsevne og evnen til at samarbejde på tværs af teams.
- Proaktiv og i stand til at arbejde selvstændigt under pres.
- Erfaring inden for produktion og sengeindustrien vil være en fordel.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en spændende mulighed for at bidrage til vores virksomheds succes og udvikling. Du vil blive en del af et dedikeret team og få mulighed for både personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn og gode personalegoder.
Hvis du er klar til at tage udfordringen op og skabe fremragende resultater inden for planlægningsområdet, så send din ansøgning og CV til jonas.mortensen@europeanhouseofbeds.com.
Ansøgningsfristen er 30-10-2023, der vil løbende blive indkaldt til samtaler.
Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen til vores team.
Venlig hilsen
Jonas Mortensen
Operations Manager
European House of Beds